Tramonto – Københavns nye gastronomiske udkigspost

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (4 votes cast)

Da jeg selv trak cyberstikket ud og chillede den fire dage i fantastiske Tel Aviv…

…sendte jeg min gæsteblogger Therese (øverst) til grand opening af Københavns nye, gastronomiske udkigspunkt i Carlsberg Byen. Og det ser ud til hun hyggede sig :-) Jeg skal så afgjort selv opleve den italienske rooftop bar og restaurant. Læs med om Thereses oplevelse – og det kan være vi ses på Tramonto? Kh a-g

På toppen af Hotel Ottilia, finder du restaurant Tramonto, der byder på udsøgt italiensk mad med lette bobler og vine, der er tilpasset retterne. Det åbne køkken gør det nemt at følge med i kokkenes arbejde og har du nogle spørgsmål, er personalet hos Tramonto yderst hjælpsomme og imødekommende.

Der er en livlig atmosfære i restauranten, dog uden at det bliver hektisk og kaotisk. De store gulv-til-loft vinduer, der udgør ydervæggene af restauranten, lader en masse lys komme ind – også i de mørke vintermåneder. Dette gør Tramonto et ideelt sted, til en romantisk middag, da man ikke går glip af solnedgangen, og har direkte udsyn til de historiske bygninger i Carlsberg Byen.  

Tramonto Rooftop er ideelt hvis du leder efter et sted til større selskaber. Her det muligt at benytte de indendørs lokaler, men der er også mulighed for at gæsterne kan komme ud, grundet den store tagterrasse der hører til restauranten.

Er du interesseret i hvilke retter og vine rooftop restauranten Tramonto kan tilbyde, kan du finde deres menu ved at klikke her.

Maden, der bliver serveret, er italienske retter og udvalget strækker sig fra pizza til caviar.

Der er en 360 grader udsigt over København og Carlsberg Byen. Der er 150 siddepladser inde i restauranten og 150 siddepladser på Tramontos tagterrasse. Dette gør det ideelt til et glas vin eller en let middag i de lyse sommeraftener.  

Tramonto Rooftop 
Italian cuisine & bar 
Bryggernes Plads 7
1799 København V

www.tramonto.dk / info@tramonto.dk

Tramonto - Københavns nye gastronomiske udkigspost, 9.5 out of 10 based on 4 ratings

One thought on “Tramonto – Københavns nye gastronomiske udkigspost

  1. Anette Lilja says:

    Jeg blev inspireret og skal prøve restauranten i morgen. Det glæder jeg mig meget til

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *