Sådan lever Ditte Bjergsted med sclerose: Der er et liv alligevel

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)

 

Ditte Bjergsted er kaptajn i sit eget liv <3

Ditte Bjergsted er aktuel med bogen Der er et liv alligevel – køb den på fx Saxo.com. Jeg har tidligere blogget om Ditte, under titlen Jesper Høvrings uslebne diamant i Skovshoved Havn. Rigtig mange af jer læsere har givet mig rørende tilbagemeldinger om hvor inspirerende og sej Ditte er. Ja, hun er!

Jeg har haft fornøjelsen af at møde Ditte et par gange nu, og vores samtaler har aldrig rigtig handlet om sclerose. Mere om, som hun skriver i sin bog: “Dette er en historie om min egen kamp for at blive herre over mine drømme og tanker om fremtiden” (Der er et liv alligevel, s. 13).

Dem, der har fulgt mig på bloggen ved jeg ikke skriver side op og side ned. Til gengæld kan jeg bruge meget tid på at tænke over hvad jeg skal skrive om, hvordan jeg på bedst mulig måde kan videreformidle og forhåbentlig også inspirere, så når du klikker dig ud af min blog, ja, føler dig inspireret og endnu mere glad for livet.

Flere læsere har, ligesom mig, været nysgerrige på: Hvordan er Dittes hverdag? Værsgo’, Ditte:

Inden jeg mødte Ditte denne solfyldte dag i København var jeg en smule nervøs over et andet spørgsmål jeg gerne ville stille:

Hvordan reagerede hun den dag hun fik stillet diagnosen?

Jeg havde nær besluttet mig for at droppe spørgsmålet, men så tænkte jeg… jeg vil gerne vide det, mange af mine læsere vil gerne vide det, og hvor er jeg fej hvis jeg tabuiserer det. Det er jo netop en af grundene til at Ditte har skrevet bogen, drevet af hendes indre rebel for at gøre op med en fordom eller to.

 

Og Dittes reaktion? Kan sagtens relateres til “os alle”. For som læge og stifter af Oceans of Hope Mikkel Anthonisen skriver i bogens forord:

Dittes bog henvender sig i virkeligheden til os alle og påpeger det eksistentielle vilkår, vi alle lever under: At ingen af os ved, hvad morgendagen bringer. Vi ved kun, at vi er givet dette liv, og at vi skal leve det så godt, vi kan

 

Støt Oceans of Hope, sejlads for kvinder der lever med sclerose, i forbindelse med Zontas event ved Kultur & Festdage  – byder du højest lige her er denne lækre designerjakke fra Jesper Høvring din:

Ps. Venindehygge:

Sådan lever Ditte Bjergsted med sclerose: Der er et liv alligevel, 10.0 out of 10 based on 2 ratings

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *