Minimum 6 tips til at nyde livet i København – fra Børsens “sundhedsdirektør”

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)

I tirsdags inviterede Børsens “sundhedsdirektør” fra Copenhagen Health Club mig ud på en drink. Og det viste sig at være af den sunde og lækre slags; en greenie på The Joe House på Skt Annæ Plads. For livsnyder Helle Ørskov skal sundhed nemlig være lækkert og smagfuldt. Og det var den. Hun fortæller, at “Joe’s Green Mile” med et ekstra skud ingefær både er mættende, også indeholder avocado og “snildt gør det ud for et helt måltid”.

Selv en lille gåtur med Helle, fra vores kontorer i Office Club til Skt Annæ Plads, er det rene livsnyderi. Hun sprudler og fortæller mig hvor meget hun elsker Store Strandstræde. Og fluks tager hun mig under armen og gelejder mig ind i duftuniverset Le Labo, et eksklusivt New York-brand der sidste år åbnede sin første danske butik.

 

Santal 33 er Helles absolutte favorit, vi får en duftprøve hver – og så går der ca. 30 sekunder hvor vi befinder os i endnu en lækker forretning i Store Strandstræde: Winterspring.

Helle fortæller og vifter begejstret med nr. 33 duftprøven fra Le Labo – som i øvrigt er en unisex parfume, og personalet hos Winterspring lytter opmærksomt, dufter og mon ikke de allerede nu har været forbi naboforretningen, herligt fanget af Helles entusiasme og smittende livsglæde.

Endelig godt parkeret i lænestolene hos Joe House kan Helle fortælle at nedtællingen mht. at smage sin egen medicin er i gang… og at det faktisk ikke er så svært, som hun troede.

Måske, funderer hun, er det vejret, der gør, at appetitten er mindre, men hun har også været “dygtig til at drible mig uden om alt for mange vinøse fristelser”. Og det selv om der godt nok har været en del good life og selskabelighed i løbet af ugen.

Helles 4 fokusområder lige nu:

  • Fokus på at spise mere grønt
  • Flere proteiner
  • Lade brødkurven stå
  • Gå i en stor bue uden om søde sager

Sjovt nok har hun ikke den store hang til søde sager her i varmen. Hun har også skruet ned for latte macchiato’er, som jo nok “tæller på kalorieregnskabet, når der ryger 3 stykker ned om dagen”.

Highlights fra Helles uge: Slentrede over Inderhavnsbroen til Christianshavn til det nye madmarked, Broens Gadekøkken. Tip: Prøv deres sunde California bowls. Det er også blevet til to fødselsdage i løbet af ugen. Men kun ét glas bobler og ét glas Whispering Angel blev det til. (Føler sig meget artig :D ). En sund forret med kammuslinge-ceviche og ærtepuré – uden brød – er for Helle det rene slik. Og æg er godt. Helles kommer fra Rossini – og er topmålet af nydelse. Forkælelse kommer i små pakker <3

PS. Konkurrence: Vind sundt livsnyderi for 2.790 kr. Tag en livsnydende veninde & vind sundhedsboost hos Copenhagen Health Club. Fortsættelse følger xx

Minimum 6 tips til at nyde livet i København - fra Børsens "sundhedsdirektør", 9.5 out of 10 based on 2 ratings

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *