Mine første 30 dage som blogger

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Allan Ohms gæsteblogger om livet som blogger. 

Jeg har i lang tid haft lyst til at blogge. Gik på kursus hos Anne-Grete. Og tøvede. Og så blev det påske og påskeferie. Bragende solskin, men jeg tilbragte påsken inden døre. Jeg lavede blog.
Jeg frygtede lidt, at en blog tager tid. Og det viste sig at være helt rigtigt. Hvad jeg ikke helt vidste er, at den også giver stor glæde. Jeg skriver og glæden stiger.
Hvordan? Jeg vælger forskellige emner og skriver om dem. Jeg er advokat og noget af jobbet tager jeg med mig på bloggen. Det er mest det retspolitiske, hvor jeg nyder at kunne skrive, uden at redaktører eller andre skal censurere mig. Og så skriver jeg om alt muligt mellem himmel og jord.
Jeg forsøger at finde spændende overskrifter. Illustrerer med billeder og søger at gøre teksten læsevenlig.

Hvad er det bedste ved bloggen? Det er godt at skrive og udgive. Det er dejligt at få kommentarer og super at se, når der er mange læsere. Jeg har rundet 3.000 læsere på 30 dage.

Og det er flere end jeg havde troet.

Hvad er det værste ved at blogge? Det er nok det, at det jo alligevel tager tid. En hel del tid – og det opvejes så af den energi, der kommer, når fingrene flyder hen over tastaturet og ordene former sig til noget forholdsvis meningsfyldt. Det er dejligt og det er en god fornemmelse at ”udgive på eget forlag”.
Moralen er: Prøv det – hvis du holder af at skrive.
Mange hilsener
Allan Ohms

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *