Allan Ohms: Den personlige blog versus virksomheden

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

På gæstebloggen: Superblogger og advokat Allan Ohms uddyber spørgsmål fra deltagerne – ifm. Berlingske eventet Bliv Danmarks bedste blogger 24. oktober 2011.

Tak for jeres spørgsmål om koblingen mellem min private blog og min virksomhed. Jeg ved det ikke helt. For min blog er et eksperiment, der har stået på siden april 2011. Min tanke har været, at jeg ved at blande mig i samfundsdebatten viser nogle sider af mig, som på en anderledes måde viser, hvem jeg er. Det er et forsøg på at vise, at en advokat ikke nødvendigvis bare skal optræde på en hjemmeside eller kun vise sig i fysiske netværk.

Min blog kobles med min deltagelse i sociale medier som Facebook, Twitter, google+ og LinkedIn. Her henviser jeg til bloggen og fra bloggen til min virksomhed. Min blog handler kun sjældent om rent faglige indlæg – dem foretrækker jeg at henvise til direkte. Men retspolitisk og få gange rent fagligt er jeg også på bloggen. Primært er det dog bred kommunikation om en række emner, der optager mig. Min tanke er, at de, der ikke kender mig og som måske en dag selv eller via andre mangler en advokat, måske – måske ikke – vil kontakte mig. Jeg kan så hjælpe videre til den rette m/k her i firmaet.

Jeg kan se på statistikkerne på vores to firmahjemmesider, at min blog generer en del trafik til dem. Så det virker altså som jeg havde tænkt mig. Det er ikke udtryk for, at jeg nødvendigvis har fundet den helt rette model – derfor fortsætter jeg med at eksperimentere. Jeg har da overvejet, om jeg skal lave en ren advokatblog, men indtil videre vælger jeg at holde fast i min oprindelige model.

Allan Ohms blog – klik her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *